www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Vanløse Saloner inviterer til vælgermøde mandag den 30. oktober 2017
UDGIVET okt 2017 30

Kommunalvalget 2017 er på trapperne, og Vanløse Saloner samler politikere og Vanløseborgere til en debat om udfordringer og forhold i Vanløse. 

Vælgermødet starter med en kort præsentationsrunde af de opstillede kandidater til Borgerrepræsentationen. Herefter vil Vanløse Lokaludvalg gerne sætte fokus på to emner, der optager mange borgere i bydelen og som lokaludvalget arbejder med; henholdsvis bilparkering og p-zoner samt motions- og idrætslivet i Vanløse. Til slut vil borgerne frit kunne stille spørgsmål til panelet.

”Vi opfordrer alle vanløseborgere til at deltage i vælgermødet. Vi har samlet et debatpanel bestående af en række lokale politikere med klare holdninger til Vanløse og bydelens fremtid. Alle er inviteret og det er gratis at deltage”, fortæller Bent Christiansen, formand for Vanløse Lokaludvalg.

Vanløse Lokaludvalg har inviteret partierne i Borgerrepræsentationen til vælgermødet. Andre opstillingsberettigede partier er velkomne til at stille med en repræsentant til debatten. Tilmelding er nødvendig og skal ske til sekretariatet på vanloeselokaludvalg@okf.kk.dk senest den 2. oktober 2017.

Følgende kandidater deltager i debatten:

  • Alex Vanopslagh, Liberal Alliance
  • Flemming Steen Munch, Venstre
  • Henrik Svendsen, Dansk Folkeparti
  • Jakob Hougaard, Socialdemokraterne
  • Jakob Næsager, Det Konservative Folkeparti
  • Jens Kjær Christensen, Enhedslisten
  • Lars Georg Jensen, SF
  • Stine Skot, Alternativet
  • Tommy Petersen, Radikale Venstre

Vælgermødet foregår mandag den 30. oktober 2017 kl. 19.00-21.00 i Café Oasen på Kulturstationen Vanløse. 

Se flyer her.

Arrangementet er gratis. I forbindelse med arrangementet serverer Cafe Oasen et aftensmåltid fra kl. 18. Maden koster 80 kr. pr. person, og alle kan melde sig til spisningen på info@oasen2720.dk

Om Vanløse Saloner
Vanløse Saloner er et samarbejdsprojekt mellem Vanløse Lokaludvalg, Café Oasen og Kulturstationen Vanløse. Salonerne er levende forum, hvor vanløseborgere med forskellige holdninger og videngrundlag kan gå i dialog med hinanden og sammen blive klogere ved hjælp af hinanden og på hinanden.