www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Få penge tilbage i Vanløsepuljen
UDGIVET jun 2017 27

Med stor begejstring kan Vanløse Lokaludvalg meddele, at lokaludvalget har i det første halvår af 2017 modtaget rigtig mange ansøgninger til Vanløsepuljen. Ansøgningerne har dækket over en bred spændevidde af projekttyper – alt fra litteraturevents til byfester. Lokaludvalget har også imødekommet mange af de ansøgninger, som levede op til retningslinjerne for Vanløsepuljen, med økonomisk støtte.

Lige nu har lokaludvalget i underkanten af 100.000 kr. tilbage i Vanløsepuljen. Så hvis du er i gang med at planlægge bydelsrelaterede og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i vores lokalområde, kan du stadig nå at søge Vanløsepuljen.

Næste ansøgningsfrist
Næste ansøgningsfrist til Vanløsepuljen er den 7. august 2017. Denne rundes ansøgninger behandles på lokaludvalgets møde d. 21. september, og ansøgerne får svar umiddelbart derefter.

Har du spørgsmål til din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte Mikkel på 21 21 73 77 eller h03u@okf.kk.dk . Mikkel er pulje- og projektmedarbejder i sekretariatet, og han kan rådgive dig i alt fra formalier til Vanløsepuljens retningslinjer.